Rejseovervejelser
OVERVEJELSER AT HUSKE
Nøglen til en vellykket rejse? God forberedelse. Så når det kommer til vigtige overvejelser i forbindelse med at rejse med PD, har vi overvejet dem alle.
APD
Hvis du er APD-patient, hvilket betyder, at du udfører PD-behandling med en maskine om natten, er der nogle vigtige oplysninger, du skal være opmærksom på, når du rejser.
- For at rejse mens du er på APD-behandling, skal du bruge en strømadapter, dialyseposer, slangesættet og andre engangsprodukter såsom MiniCap-beskyttelseshætter osv.
- Husk enten at arrangere levering af eller personligt medbringe alle de nødvendige engangsprodukter
- I nogle tilfælde kan det være lettere for dig at medbringe engangsprodukter frem for at få dem leveret, især til kortere ture
- Du skal være opmærksom på forskellene i dialyseposens tilslutning (spyd eller Luer) i forskellige lande. Se venligst Spyd og Luer tilslutningsguide for mere information.
- Du bør måske overveje, om der også skal leveres CAPD-materialer til din destination i tilfælde af problemer med APD-maskine - i mange situationer anbefales dette på det kraftigste
CAPD
Når du rejser som CAPD-patient, hvilket betyder, at du udfører manuelle pose skift i løbet af dagen, bedes du være opmærksom på følgende vigtige oplysninger.
- For at rejse mens du er på CAPD-behandling, skal du bruge dialyseposer og andre engangsprodukter såsom MiniCap-beskyttelseshætter, klemmer osv.
- Husk enten at arrangere levering af eller personligt medbringe alle de nødvendige engangsprodukter
- I mange tilfælde kan det være lettere for dig at medbringe engangsprodukter frem for at få dem leveret, især til kortere ture
PRODUKTOVERVEJELSER
- Produkter kan se lidt anderledes ud fra land til land; tal med din PD sygeplejerske for at drøfte, om du har brug for yderligere træning før din rejse. Det produkt, du modtager på din rejsedestination, kan have forskellige produktkodenumre på kassen, og afhængigt af din destination kan det være på et andet sprog
- Det er vigtigt, at du gør dig bekendt med emballagen på destinationen, for at sikre dig, at du bruger det eller de korrekte produkt(er)
- I nogle tilfælde er produkter, som Baxter tilbyder, ikke tilgængelige i alle lande. Det er muligt, at du kan blive bedt om at medbringe dine egne engangsprodukter, og din Global Travel Club Specialist vil fortælle dig, om det gælder for dig. Du kan også have mulighed for at sende produktet fra dit hjemland mod et ekstra gebyr
- Baxter afhenter ikke ubrugte produkter fra en destination, og vi yder heller ikke refusion
- Du er ansvarlig for korrekt bortskaffelse af ubrugt produkt
LEVERINGSOVERVEJELSER
- Baxter leverer maksimalt produkter til fire uger ad gangen
- Hvis du bliver væk længere, skal du muligvis arrangere flere leveringer
- Din Global Travel Club specialist vil give dig yderligere oplysninger, der er specifikke for din situation
- I nogle situationer kan Baxter kun levere til den lokale lufthavn, og du vil være ansvarlig for at transportere dine produkter fra lufthavnen til dit lokale overnatningssted
- Det anbefales, at du kontakter dit lands konsulat for at bekræfte toldprocedurer
- Husk at medbringe forbindinger og medicinske materialer
- Vær forberedt på uventede udgifter
- Hvis du er APD-patient, anbefales det kraftigt, at du medbringer nogle CAPD-back-up produkter.
- I nogle tilfælde vil vi ikke være i stand til at opfylde dine internationale rejsebehov. Kontakt venligst Baxter tidligt i din rejseplanlægning, og før du færdiggør dine planer for at undgå uventede overraskelser
DOKUMENTATION FOR REJSEORDRER
REJSEORDREFORMULAR
Din PD-sygeplejerske vil i samarbejde med dig udfylde og indsende rejsebestillingsformularen.
LÆGEERKLÆRING
Dette er et vigtigt brev, da det beskriver nogle af detaljerne ved din PD-behandling, såvel som dine rejsedetaljer. Brug dette brev til at hjælpe med at afgive din Global Travel Club-bestilling, til at vise til told- og immigrationsmyndigheder (hvis du rejser internationalt) og til at vise til flyselskaberne for at hjælpe med at undgå forsinkelser i lufthavnen.
REJSEDOKUMENT TIL DIALYSEMASKINEN
For at hjælpe med at undgå forsinkelser i lufthavnen vil Baxter udfærdige et brev, der indeholder oplysninger om rejser med en maskine, som du kan vise til flyselskaberne.